De sidste par år har jeg arbejdet på at finde mit eget visuelle udtryk. En søgen der har bragt mig gennem alt fra diverse analoge trykteknikker og ind i de dybe afkroge af Photoshop. I dag arbejder jeg primært med et legende udtryk hvor analoge og digitale tråde flettes sammen, og hvor retrofornemmelser kombineres med moderne træk i et farverigt og fantasifuldt univers.
Værkerne har ofte en forhistorie der kan spænde mellem alt fra videnskab og biologi til at være baseret på poesi og abstrakte udtryk. Jeg arbejder ofte med det visuelle og det skrevne sprog side om side, og forfatter selv alle teksterne på billederne.
Rent metodisk skaber jeg som oftest et analogt skelet af håndtegnede streger. De tegnede stregerne scanner jeg ind og udfylder dem i levende farver digitalt. Min oplevelse er, at den spænding de fyldige, digitale farveflade danner med de porøse, ujævne håndtegnede streger skaber et originalt og balanceret udtryk.
For mig handler kunst og design om at fortælle både de små og store historier samt at lytte til sin fantasi.
_
CV: Signe Bagger 20.07.94
2021-nu: Det Kongelig Akademi, Designskolen: MA Graphic Communication Design
2019-2021: Selvstændig i egen plakat og grafisk design virksomhed
2018: Jan Matejko Academy of Fine Arts I Krakow: Litografi, linoleumstryk & serigrafi
2018: Jan Matejko Academy of Fine Arts I Krakow: Litografi, linoleumstryk & serigrafi
2016-2019: Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, Designskolen: BA Visuel Kommunikation
2016: Aarhus Designskole: Visuel Kommunikation
2015: Krabbesholm Højskole: Kunst
_
Alle plakater på min webshop er printet under svanemærket produktion i Danmark.